Find apps, der matcher dig og dine hobbyer

Find apps, der matcher dig og dine hobbyer

Vi lever i en teknologisk verden i dag. Næsten alle mennesker har en smartphone, som de bruger til at kommunikere med, men også til en hel masse andre ting. I vores teknologiske verden kan vi i dag  overføre vores fritidsinteresser direkte til vores telefoner. Om du dyrker yoga, spiller golf, shopper eller nogle helt andre ting, vil du helt sikkert kunne finde en app, der imødekommer lige netop din interesse.

Find strikkepindene frem med Lion Brand Yarn-appen

Det at strikke er noget vi mennesker har gjort i mange år. Det har dog altid været sådan, at hvis man ønskede at lære at strikke noget nyt, skulle man gå til en garnforhandler og købe en opskrift på det, man nu ønskede at strikke. I dag kan man downloade en app til sin telefon, hvor man får en hel masse opskrifter og tips til det at strikke. Lion Brand Yarn er en engelsk app, du kan benytte dig af, hvis du er særligt glad for at strikke. Med denne app, kan du finde opskrifter, og få en hel del gode råd i forhold til at strikke. Det er muligt for dig både at komme til at lære at strikke huer, tørklæder, vanter og meget andet. Du skal ikke lade dig skræmme væk af det engelske. Der er desværre endnu ikke udviklet en strikke-app på dansk. Så hvis du elsker at strikke, men synes at opskrifterne hurtigt kan blive for dyre, så kan du downloade denne app.

Find din indre ro og styrke med Yoga STRECHT-appen

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at mennesker i dag har taget yoga-kulturen til sig. Vi lever i en stresset tid, hvor vi hele tiden forsøger at gøre alt, så godt som vi kan. Derfor er der mange mennesker, der har fundet roen i yoga. Yoga er et gammelt indisk system til indøvelse af åndedrætsteknikker og forskellige kropspositioner. Hvis du har dyrket yoga før, er denne app nok noget for dig. Her får du mange fine illustrationer af de forskellige yoga øvelser, og du bliver guidet igennem af en instruktør. Det anbefales, at man har dyrket yoga før, så man har en smule kendskab til øvelserne, inden man går i gang. Så hvis du er en erfaren yoga-dyrker, så vil en app som denne, hjælpe dig endnu mere på vej og blive en god motivationskilde.

Til dig der elsker at træne – iFitness Pro

En stor del af verdens befolkning træner eller har trænet, enten derhjemme eller i et fitnesscenter. Men træning kan for nogle gå hen og blive en stressfaktor. Vi har så travlt i dag med at nå diverse ting, og hvis man ikke lige når hen i fitnesscenteret, kan man hurtigt få dårlig samvittighed. Dertil kan det også være svært at finde motivationen, når man er derhjemme, når der er så mange andre pligter, der skal gøres. Med en fitness eller trænings app kan du imødekomme den travle hverdag og den dårlige samvittighed. Appen her indeholder en hel del forskellige træningsøvelser, en videoinstruktør, målparameter, kalorietæller og meget andet. Her skal du altså ikke bevæge dig hen til et fitnesscenter, du kan blive derhjemme og stadig få alle øvelserne serveret. Det er altså en oplagt app at have liggende på telefonen, hvis du synes din hverdag bliver for travl til et fitnesscenter.

Hvis du er frimærkesamler, kan du ikke undvære Scott Catalogue-appen

Det er ikke kun unge mennesker i dag, der har smartphones. Mange ældre mennesker er også hoppet med på moden. Og selvom man skulle tro, at det kunne blive svært at finde apps, der dækker alle målgruppe, så er det altså ikke helt tilfældet. Er man interesseret i frimærker og sidder derhjemme med en frimærkesamling og gerne vil vide mere, så kan du downloade Scott Catalogue-appen. Dette er et katalog, som mange mennesker, der har interesse i frimærker kender. Her får du lister med mere end 500.000 frimærker fra hele verden, og mere end 150.000 af disse frimærker er i farver. Hvis du er ny i denne verden, vil du også kunne få gavn af appen. Du bliver nemlig også introduceret for de gængse udtryk og kan få lidt information om værdifastsætning og så videre.

Hvordan får jeg råd til en ny smartphone?

Hvis du ønsker nogle af disse apps, skal du have dig en smartphone. Smartphones er ikke de billigste telefoner at finde på markedet, men heldigvis er der mange forskellige slags at vælge imellem. Hvis du ønsker dig en smartphone er det altid en god idé at besøge en forhandler, der kan fortælle dig mere om de forskellige telefoner og hvilken én, der vil passe godt til dig og dine behov.

Dertil kan du også få vejledning i forhold til priser. Det er nemlig muligt både at betale telefonen med det samme, altså et engangsbeløb, men du kan også betale et månedligt beløb. Hvis du vælger at betale et engangsbeløb, vil prisen ofte ligge mellem 2.000-8.000 kr. alt efter telefonens mærke, kapacitet og hvor ny den er.

Hvis du ønsker at betale sådan, er det en god idé at have sparet nogle penge op inden du køber den, så du også har overvejet, hvilken én du ønsker dig. Hvis du derimod vælger at betale et månedligt beløb, vil du skulle betale cirka mellem 100-250 kr. i måneden. Dette lyder ikke umiddelbart, som så meget, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der bliver lagt renter oveni. På den måde kommer du til at betale et højere beløb i sidste ende, end hvis du betaler den med det samme. Så den bedste løsning ville være at spare penge op, indtil du er klar til at købe en ny telefon.

Skriv en kommentar

Send en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.