 |
Min fiskerkarriere startede da jeg som
8-årig begyndte at fiske med min gamle nabo Ras i Nordsjælland.
Dengang blev der fisket i alt vand omkring hvor jeg boede.
Mølleåen og Skodsborg dam efter krebs, og alt der havde finner.
Jeg blev tidligt meget facineret af fluer og fluefiskeri og bandt
mine første fluer da jeg var omkring 11 år. Jeg brugte et år på en
efterskole ved Ringkøbing, hvor jeg stiftede bekendskab med de
vestjyske åer. Senere havde jeg det held at blive dæksdreng på
Skjold, senere på Hanne Berit samt jeg havde fornøjelsen at sejle
med Kim Øby, netop på Øby fra Skovshoved.
Efter læretiden kom jeg på Kogtved søfartsskole og fiskede en del
i Svendborg sund. Min uddannelse bragte mig til Esbjerg, hvor jeg
udover de gode åer havde det held at møde min kone. Jeg cyklede
jævnligt til Sneum å og Konge åen, ja faktisk fiskede jeg alt hvad
jeg kunne når jeg havde fri fra skole. Efter at have afsluttet min
første eksamen, tog jeg på langfart og sejlede det meste af jorden
rundt, det blev til lidt fiskeri rundt omkring, men desværre for
lidt, hvilket jeg ærgrer mig lidt over i dag da jeg har været
mange spændende steder i Sydamerika, Caribien, Nordamerika og
Canada. |
Efter endt læretid kom jeg hjem på
maskinmesterskole og så gik det for alvor galt. Jeg fik kørekort,
kom i med Dennis og Richardt Jensen. Så gik der total
tørfluefiskeri i den og jeg brugte mere tid i de omkringliggende
åer end i skolen. Det lykkedes mig at afslutte skolen med en
hæderlig eksamen og jeg vandt 18 måneders værnepligt i Søværnet.
Her kom jeg først på sergentskole i Frederikshavn hvor jeg havde
det held at vores banjermester SH var lige så skudt i fluefiskeri
som jeg er, hvilket igen resulterede i at samtlige åer i
Nordjylland blev fisket når tjenesten var omme om aftenen.
Heller ikke kysten gik fri. Molen på flådestationen var et mekka
og der blev fanget masser af fisk. Så kom jeg på Holmen og tilbage
til Skjold, John og Dyt. Aftnerne blev brugt på sundet og dagen på
teknikskolen.
Sommeren gik hurtigt, pludselig var jeg færdig med skolen og blev
tilkommanderet minelæggeren Sjælland. Her havde jeg det held at få
Lars Ligaard som 1. mester og på det tidspunkt mødte jeg en der
var endnu mere skør med laksefiskeri end jeg selv er (troede
egentlig ikke det var muligt!!)
Holmen lukkede og vi røg til Frederikshavn igen. Så tog fanden ved
os, hvor der var vand var vi. Altid fiskede vi. Siden hen kom jeg
i undervandsbådene og som følge deraf meget til Norge. Igen fandt
jeg noget godt fiskeri. Omtrent samtidig blev FFFD skabt og jeg
blev hurtigt medlem. Jeg var begyndt at binde klassiske laksefluer
sammen med Henrik Strandgaard og Flemming Sejer og kort tid efter
blev jeg fluebindingsinstruktør i foreningen. Vi begyndte at binde
på udenlandske shows, og jeg havde min første udenlandske optræden
på Flyfair i Zwolle i 92. Samtidig oprettedes foreningen Greyling
society i DK med Mogens Espersen som Area secretary og det blev
til adskellige ture efter stallinger i mit område.
Havørrederne og laksene fyldte stadig mere og mere, mit venskab
med den tovlige dyrlæge udviklede sig fra at være et
elev/lærerforhold til et varmt venskab som jeg har sat megen stor
pris på. Tørfluefiskeriet er blevet meget perifært men venskaberne
så meget større.
Binde-rejserne er blevet flere og jeg er blevet en fast bestanddel
af showene i Zwolle, La monde de la peche a la mouche i Paris og
vores egen Flyfestival. Jeg er blevet inviteret til den store
Fly-conclave i USA såvel som Chatsworth i England. En del shows
hos Brinkhoff i Tyskland er det også blevet til, men det
vigtigste, det har givet mig en masse gode venner overalt i
verden, alle med samme sygdom, nemlig bøjede ståltråde med fjer og
hår på.
Min tilbøjelighed for store blanke har bragt mig til Irland og
Scotland flere gange såvel som til Norge og Sverige. Fluebindingen
greb meget om sig. Jeg startede mit lille firma Danish Fly Design
med salg af fluer og bindematerialer og da jeg på en rejse til de
ydre Hebrider (Isle of Lewis) mødte Kelly kedlen blev jeg så
fascineret af den at jeg besluttede mig for at den skulle flere
have glæde af, og jeg fik det skandinaviske agentur på kedlen.
Efter en række år i Søværnet blev jeg igen civilist og kom til
Bornholmstrafikken, flere nye gode venskaber og en masse fiskeri
på Bornholm. Børnene voksede til og det blev sværere at komme væk
hjemmefra. Jeg begyndte at arbejde i oliebranchen men har siden
hen besluttet at prøve at leve af fluebindingen og af at være
fiskeguide.
Sidste år havde jeg det held at have en gæst på en af mine ture,
nemlig Preben, manden med den mest kreative hjerne jeg nogensinde
har mødt. Han kan tænke de mest utrolige ting ud af den blå luft
og det har resulteret i at han har lavet et nyt koncept for
Danmarks turistråd, nemlig FishingDenmark, der er et samarbejde
mellem alle interessegrupper der kombinerer turisme og
lystfiskeri. Dette medførte at jeg til nytår blev den første
danske certificerede fiskeguide, med en masse promovering. Det
betød at jeg pludselig sad på feriemessen i Bella centret og bandt
fluer for 45000 mennesker, og jeg som syntes det var vildt med de
15-20000 tilskuere som vi har i Paris.
Tiden går og jeg har fået job som sælger for Flyscene
(fluebindingsmaterialer). Mit ønske er på vej mod opfyldelse, der
er en chance for at jeg kan leve af min hobby, eller skulle jeg
kalde det sygdom! mit liv er i alt fald gået i fisk på den fede
måde. Jeg havde ydermere det held at guide en amerikaner, der
viste sig at være radioprogramvært for programmet, Flyfishing is
spoken here. Han inviterede mig til at deltage i programmet og
pludselig sad jeg og fortalte den amerikanske befolkning om
fiskeriet i vores vidunderlige lille land. Det er faktisk lidt
spændende når der kommer gæster fra den anden side af jorden og de
begynder at tale om Karup å og flere andre med samme respekt som
vi omtaler fiskeriet i vores nordlige nabolande. I skal vide at
alt ikke er en dans på roser, men sjovt er det og jeg kan takke
min dejlige kone for det, for uden hende havde det aldrig kunnet
lade sig gøre...
Flyfishing is spoken here...
Tommy |
|
_small.jpg)
