Proportionerne for en korrekt dresset
Ally's shrimp er som følger: Halen skal være 1-2 gange kroglængden.
Taggen skal starte over krogspidsen, veilingen skal nå til
krogbøjningen, tippetfibrene (øjnene) skal nå til modhagens spids og
hackelfibrene skal nå til selve krogspidsen.
Når der anvendes flashmateriale, bør dette være i meget små mængder,
2-4 stråler er rigeligt.
|
|
Bindetips: På denne fluetype kan tag og
rib med fordel bindes ud i et. Tinslen bindes ind, efterlades og
kroppen bindes i to lag, hvorefter tag og rib tørnes. |
|
|
Ally shrimps er de vel nok mest kendte
rejefluer der findes i verden og opfundet af den Skotske fluebinder
Alastair Gowans. Typen adskiller sig markant ved ikke at anvende
fjer fra guldfasans krop, men i stedet benytte bucktail som hale,
eller mere rettelig, antenner og følehorn. Fluen har gennem tiden
opnået et hav af varianter og ofte ses andre hårmaterialer anvendt
som "hale". I starten egern og siden polarræv og tempelhund, men
også bjørn og isbjørn har jeg set anvendt. Fluen er fra starten
bundet uden flash, men ses i dag oftest bundet med, og her ofte med
den ultratynde "angelhair" eller twinkle flash. Fluen har for længst
overhalet de konventionelle rejefluer, hvilket sandsynligvis skyldes
at den er meget hurtigere at binde, hvilket gør den særlig
interessant for kommercielle fluebindere, hvor det jo om noget
gælder, at der skal noget fra hånden. Ally's shrimp findes i et utal
af varianter, og de kommer her på siden efterhånden som jeg får dem
bundet og fotograferet. Skulle der blandt sidens læsere være nogen
der sidder inde med mønstre/varianter der ikke optræder her, skal de
være overordentligt velkomne til at sende dem. Vedkommende bliver
selvfølgelig krediteret for mønstret. |
|
 |
|